Så blev det endelig første skoledag! Nikki kørte Ali, Izzy, Julia og jeg i skole, for vi havde ikke aftalt med bussen at den skulle hente os, så det var rart at Nikki kunne køre os. Vi kom hen til skolen og gik ind i hvert vores homeroom, fordi Ali er freshmann, jeg er sophermore og Izzy er junior, så derfor har vi forskelligt homeroom.

Jeg kom ind i et homeroom, der senere hen viser sig ikke at være der jeg skal være. Jeg var bare blevet sat på listen der, så min guidance counselor skulle vise mig hen til det rum jeg rigtig skulle være i, men timen var allerede slut så jeg ville bare skulle gå derhen næste dag. 1 st period var så US history og det gik meget godt, og så gik dagen ellers med mine andre klasser. Jeg havde 2nd period med en anden udvekslingsstudent fra Tyskland, som hedder Helen og vi aftalte at spise frokost sammen, men vi kunne ikke finde hinanden, så jeg spiste frokost sammen med en anden pige som jeg mødte i sidste uge. Efter frokost havde jeg så Health, derefter matematik og så var det meningen at jeg skulle have spansk bagefter, men jeg blev i stedet kaldt ned på kontoret hvor jeg skulle tale i telefon med en fra EF.

Hende havde jeg talt med i løbet af den forrige uge, fordi jeg havde haft rigtig meget hjemvé. Så selvfølgelig skulle hun lige nævne det, så jeg blev trist på trods af at skoledagen havde forløbet rimelig godt. Hun spurgte også ind til nogle andre ting, omkring mig som ikke ligefrem gjorde mit humør meget bedre. Da jeg var færdig med at tale med hende kom en af dem fra kontoret så ind for at høre hvordan det gik med mig. Jeg var ikke i særlig godt humør så jeg kom ind på en af counselornes kontor og vi fandt de to tyske udvekslingsstudenter ned på kontoret også, så vi kunne tale sammen. De var rigtig søde, desværre nåede vi ikke at tale længe sammen fordi skoledagen sluttede og vi skulle hjem, men vi fik udvekslet telefon numre.

Efter skole hentede Nicole mig og vi kørte hjem og hentede Izzy og hundene fordi de skulle til dyrlægen. På vejen i bilen talte Nicole og jeg sammen om, at jeg havde haft så meget hjemvé. Hun var ked af, at deres ferie var lige når jeg var ankommet så hendes mor skulle passe Izzy og jeg, men jeg skulle bare fortælle hende hvis noget var galt. Efter hundene havde været hos dyrlægen skulle vi finde ud af noget med mit mobilabonnement, men det lykkedes ikke rigtig, så vi kørte forbi Starbucks og fik lidt frokost og så kørte vi hjem.

Derhjemme gik jeg igang med at lave de lektier jeg havde fået for i historie. Jeg skulle finde ud af hvor mine forfædre kom fra i verden, så det var jo en rimelig nem lektie – Danmark. Resten af aftenen sad Nicole og jeg så bare og talte sammen om alt muligt forskelligt.

Tirsdag blev så starten på en knap så sjov rejse. Jeg var blevet syg natten til tirsdag, så jeg kunne ikke komme i skole. Hele dagen lå jeg sløj i sengen, eller dårlig på toilettet. Jeg fik det lidt bedre hen på aftenen og fik lidt kylling og ris til aftensmad. Men det holdt ikke længe, for om natten røg det hele op igen.

Onsdag var værre end tirsdag, jeg kunne slet ikke noget udover at ligge i min seng. Nicole puslede om mig og jeg fik nogle piller for at hjælpe. Jeg kunne slet ikke spise noget, kun ligge og have det skidt.

Torsdag blev det hele endnu engang forværret og det endte med at Nicole kørte mig på skadestuen. Der fik jeg noget væske gennem et drop i armen, men det hjalp ikke. Jeg blev scannet i en CT-scanner og efter et par timer blev jeg med ambulance kørt videre til hospitalet. Der blev jeg kørt ind på et lille værelse og fik igen et drop i armen med væske. Jeg blev fodret med en hel masse forskellige piller og medicin, men på trods af hvor omtåget af morfin jeg var, hjalp det ikke på min mave. Nicole skrev til min mor tidligere på dagen at jeg var på skadestuen, men det var nok bare på grund af dehydrering, så jeg skulle nok hurtig blive frisk igen. Senere på aftenen skrev hun så til min mor, at det nok var en god idé at mine forældre skulle komme til USA så hurtigt som muligt, fordi jeg havde et stærkt tilfælde af Kolitis.

Fredag fik jeg stadig væske gennem min IV i armen og piller hele tiden. Jeg kan ikke rigtig huske andet fra den dag.

Lørdag eftermiddag ankom mine forældre på hospitalet, søndag kan jeg ikke huske.

Så kom mandag og der blevet jeg lagt i narkose og undersøgt, og de fortalte at jeg havde Chrones disease. Jeg fik en pic-line i armen for at få mad, for jeg havde ikke spist noget mens jeg var der. Tirsdag til onsdag foregik med det samme, undersøgelser, undersøgelser og undersøgelser. Endelig kom vi så til torsdag hvor jeg blev udskrevet om aftenen. Det var virkelig fantastisk at komme ud, selvom jeg dårlig kunne stå på benene af træthed. Men ud det kom vi altså!

Fredag var store slappe af dag, vi havde kørt hjem til min værtsfamilie torsdag aften og havde ingen planer for fredag udover at sove.

Lørdag tog min mor, far, Izzy og jeg til Leesburg Premium outlet i Virginia for at shoppe, det var rigtig hyggeligt. Og søndag besluttede min mor, far og jeg at tage til Washington DC. Vi tog en hel masse billeder (som vil komme op lidt senere) og fik set en masse ting. Vi så Washington monument, World war II memorial, det hvide hus og sikkert også en masse andre ting.

Hej allesammen, igen beklager jeg for det sene opslag. Men nu skal I nok få at vide hvad jeg har fået tiden til at gå med.

Fredag den 21/8-15 lavede jeg ikke så meget, jeg var til cross country træning fra 8-10.30. Og jeg lyver ikke, det var sååå hårdt. Puha! Resten af dagen blev vist brugt på afslapning og så skulle vi sige farvel til Harald og Nicole der skulle afsted på ferie til Virginia Beach i en uge.

Lørdag den 22/8-15 skulle jeg rigtig have været til cross country træning, men fordi jeg skulle til TB- tjek i Rockville inden klokken 12, kunne jeg ikke nå det. Vi fik resultatet af testen (negativ, hvis I vil vide det) og kørte mod Westfield Montgomery Mall. Vi skulle nemlig endelig ud og shoppe! Inden vi gik igang med at shoppe spiste vi frokost et sted der hedder Cheesecake Factory, og jeg tror, at man til dessert kunne vælge over 100 cheesecakes. Men vi var proppede, så ingen kage der. Izzy og jeg fik kun to timer at shoppe i, så vi måtte skynde os rundt. Jeg fik købt lidt, ikke så meget som jeg gerne ville have haft, men lidt.

Søndag den 23/8-15. Efter Izzy og jeg havde fodret dyrerne, brugte hun det meste af tiden på sit værelse og Nana vaskede tøj, så jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle få tiden til at gå med. Jeg sad derfor på mit værelse stortset hele dagen.

Mandag den 24/8-15 skulle jeg til cross country klokken 14.30 -17.00. Jeg havde igen brugt det meste af dagen inde på mit værelse fordi Izzy helst ville være på sit værelse og Nana igen havde gang i vasketøjet. På grund af, at jeg fik så meget tid alene fik jeg derfor rigtig meget hjemvé og var rigtig trist i det. Det blev heller ikke meget bedre da jeg skulle afsted til træning. Til at starte med kunne jeg overhovedet ikke finde Nana i det her kæmpe hus, og da jeg så endelig fandt hende var hun slet ikke klar til at tage afsted. Jeg ville virkelig gerne komme til tiden til træningen fordi vores træner bliver meget sur hvis man kommer for sent. Men for sent kom vi altså – 15 minutter, og det havde jeg det rigtig ubehageligt med. Og vores træner sagde at, hvis jeg kom forsent igen var det 100 armbøjninger på stedet.

Det var meningen, at jeg skulle hen på skolen efter træning for at tale med min Guidance counselor Mr. Cappuccelli om mit officielle skema, men kontoret havde lukket så jeg blev hentet af Nana.

Jeg kan ikke rigtig huske hvad jeg lavede tirsdag den 25/8 udover at jeg var til cross country træning fra 14.30-17.00 og det var virkelig hårdt. Vi skulle til at starte med løbe rundt på track n’ field banen. To omgange med 1 mile, derefter 1 km, så 800 meter og til sidst 2,5 miles til nedkøling.. Nedkøling?? Det var godt nok ikke nedkøling! Det var måske 32-33 grader da vi løb, så det synes jeg bestemt ikke de kan kalde det.

Onsdag den 26. var en lortedag! Jeg var igen overladt til mig selv og mine hjemves tanker. Jeg var virkelig ked af det, og jeg følte virkelig at alting var helt uoverskueligt. Jeg skypede med min mor, far og lillebror i løbet af dagen, for det havde jeg virkelig brug for. Det var meningen, at jeg igen skulle til cross country klokken 14.00, men jeg brød mig virkelig ikke om at komme til træningen, og jeg var bestemt ikke vild med træneren. Jeg syntes heller ikke, at det var særligt sjovt at gå der. Pigerne var søde, det var slet ikke det, men det var 5 dages træning om ugen og et meet hver lørdag. Det ville jeg slet ikke kunne få til at hænge sammen, især ikke når skolen skulle starte. Så jeg besluttede med min mor, at det bedste for mig ville være at stoppe, derfor skrev jeg til Nicole om det, og hun synes at det var helt i orden.

Da tiden var ved at komme til at jeg skulle til træning var jeg stadig helt smadret. Jeg var virkelig ked af det! Nana kom hen til min dør og spurgte om jeg var ved at være klar, men da jeg kom ud, brød jeg sammen og fortalte, at jeg havde rigtig meget hjemve. I stedet for cross country træning tog Izzy, Nana og jeg så hen til en neglesalon så mit humør ville blive bedre. Det blev det heldigvis, og resten af aftenen brugte jeg sammen med Nana.

27/8-15. Torsdag var jeg til freshmann orientation på Poolesville High School. Hvis jeg ikke har skrevet det før så skal jeg altså være det der hedder Sophermore, som er 10. klasse, men fordi det er mit første år, fik jeg rundvisning ligesom de andre Freshmen. Det startede klokken 8 og varede indtil klokken 10. Da jeg kom ind havde jeg ingen anelse om hvad jeg skulle, men så var der en rigtig sød pige som hed Michelle, som kom og viste mig lidt rundt.  Vi blev alle kaldt ind i et auditorium og fik nogle informationer omkring skolen og lærerne. Efter det skulle jeg ind på counselorne’s kontor sammen med nogle andre der lige var flyttet skole til PHS. Vi fik vores individuelle skema delt ud, og så blev vi ellers vist rundt til de klasser vi skulle være hver især.

Da vi var blevet vist rundt fandt jeg igen Michelle og vi stod og talte sammen indtil jeg blev hentet af Izzy og Nana klokken 10. Så skulle vi ud og shoppe i en by der hedder Frederick, Izzy og jeg fik 3 timer til at shoppe og i løbet af der fandt vi nogle småting. Det kan godt være, at man siger at det er virkelig billigt at shoppe i USA, men det synes jeg altså ikke det er overhovedet – ihvertfald ikke her i området.

Efter vores lille shoppetur vendte vi næsen hjemad, og på vejen kørte vi forbi et Creamery (et lille sted hvor de selv laver is). Der købte vi så noget is, og jeg fik en rigtig god jordbær sorbet.

Fredag den 28/8-15

Fredag var endelig den dag hvor Harald og Nicole kom hjem, men inden da, var jeg ude og ride en tur på hestefolden sammen med Vicky, en af Nicole’s veninder. Vicky er rigtig sød og havde ikke været ude og ride i meget lang tid, så vi skridtede bare rundt i folden og talte sammen. Hun red på Copper og jeg på Elektra. På grund af trafikken kom Harald og Nicole ikke hjem før lidt i 22 om aftenen, så lige efter de kom hjem smuttede jeg på hovedet i seng.

Lørdag skulle Izzy, Harald og til Hershey Park i Pennsylvania… vi skulle nemlig til koncert med Izzy’s yndlings band – 5 Seconds of summer. Jeg var ret spændt for jeg havde aldrig været til en rigtig koncert, kun fredagsrock i Tivoli, og det synes jeg ikke helt tæller. Vi kørte i omkring to timer, til det motel/hotel vi skulle sove på efter koncerten. Så kørte vi hen og spiste aftensmad på en restaurant der hedder Cracker Barrel, hvor Izzy lærte mig at spille checkers. Koncerten skulle starte 19.30 med et opvarmningsband, men fordi der var så mange biler kom vi først ind lidt i 20. Der var virkelig mange piger som glædede sig til koncerten så da 5 seconds of summer endelig kom på fik jeg da først en øreskade! De skreg  og hoppede så højt som de nu engang kunne. Jeg er glad for at jeg nu har oplevet en koncert, men jeg må sige at det ikke lige er mig. Der er alt for mange mennesker og alt for meget larm, så jeg kom bare til at føle mig en smule klaustrofobisk. Hvad angår selve bandet, var de meget underholdene, men lyden var ikke særlig god desværre. Efter koncerten kørte vi hen til hotellet og hoppede i seng.

Søndag morgen kørte vi så fra Pennsylvania og tilbage mod lille Poolesville. Det tog omkring to timer og så var vi endelig hjemme! Så var det ellers bare afslapning for hele bundtet. Jeg kunne igen mærke hjemvéen komme krybende fordi jeg var alene på mit værelse. Så jeg glædede mig bare til at starte skole mandag!

Hej allesammen, undskyld der ikke er kommet et opslag om hvad jeg har lavet her, noget før. Men ihvertfald, som jeg fortalte i et af de forrige indlæg ankom jeg til Baltimore Airport lørdag den 15. august. Da jeg kom ud af flyet og ind i lufthavnen blev jeg mødt af min værtssøster Izzy, min værtsfar Harald, min IEC Daniella og hendes døtre, den anden Daniella, Iris og Leonie (to af de andre udvekslingsstudenter) og Tong, der også lige var ankommet. Vi fik fanget min kuffert der kørte rundt på bagagebåndet og så gik vi ud mod parkeringspladserne.

Izzy, Harald, Leonie, Iris og jeg skulle køre med Harald hjem til mit “nye” hus. Harald har den her kæmpe store gule ‘truck’, rigtig amerikansk country bil! Det tog ca. en time at komme til gården og lige så snart vi kom ud af bilen tog vi min bagage ned fra ladet og gik ind i huset. Forfra ligner mit hus et helt normalt et-plans hus, men huset er rigtig to huse og det har tre etager.. Ja.. tre!! Jeg har fået mit eget værelse og mit eget badeværelse så det er virkelig lækkert! Leonie, Iris og jeg fik lige en house tour da vi kom ind og jeg fik sagt hej til min værtsmor Nicole, som desværre ikke kunne være med til at hente mig i lufthavnen. Da vi havde set huset skulle vi ud og zip-line! Fordi lige ved siden af os er der en udendørs camp der hedder Calleva, hvor man kan lave alle mulige aktiviteter, fx zip-line, rope climping, ride og en masse andet. Så vi kørte hen til campen i noget der hedder en Gator, en lille traktor ting der kan køre rigtig hurtigt. Da vi kom hen til campen var det på med zip-line udstyr og op i træerne. Jeg lider af højdeskræk så det var ret ubehageligt at skulle kravle lodret op af en pæl og zip-line så højt oppe, men det var faktisk ret sjovt på trods af det. Jeg tror vi var 10-12 stykker, fordi der var en hel masse af Nicole’s brandmændskollegaer. Efter tre timer var vi færdige, og temmelig maste så vi kørte tilbage til huset. Der gjorde vi klar til barbeque for Nicole’s firedepartment og Daniella og hendes døtre kom ogå, så det var rigtig hyggeligt. Maden var rigtig amerikansk og ikke særlig indbydende – kartoffelsalat med æg, coleslaw, mac n’ cheese, pølser og brød, hot wings, baked beans og kage. Jeg tog lidt kartoffelsalat, en pølse og nogle baked beans, men resten, ellers tak. Lidt senere kørte Leonie og Iris så hjem sammen med Daniella og jeg gik i seng for jeg var virkelig træt.

Søndag 16/8-15

Søndag vågnede jeg klokken 10 – jeg sov i 12 timer. Og så skulle Izzy, Harald, Nicole og jeg ud og have brunch på en café i Poolesville. Jeg fik en omelet og noget frugt ved siden af, man kunne få alt muligt mærkeligt til morgenmad, men jeg tog et safe choice. Efter brunch kørte Izzy, Harald og jeg til noget der hedder Lewis orchard, hvilket er et friskt frugt og grønt marked, så der købte vi lidt og så tog vi hjem. Klokken 15 skulle Izzy, Leonie, Iris og jeg til pool party i hos den anden Daniella (hende som har Tong som udvekslingsstudent) i Damascus, tæt på hvor Leonie og Iris bor. Det ligger nok en halv time fra Poolesville. Men det var ihvertfald rigtig sjovt og vi fik badet og spillet volleyball, pigerne mod drengene! Og maden var virkelig god, der var alt muligt frugt og salat og jeg fik smagt grillet eggplant (aubergine) og grillet pineapple (ananas). Så det var rigtig dejligt med god mad! Der var også burgere og hotdogs og sådan noget, men det er jeg ikke så vild med så jeg “nøjedes” med det andet. Om aftenen skulle Izzy og jeg så sove hos min IEC Daniella så det var også rigtig hyggeligt, for hun er rigtig sød og også hendes små døtre.

Mandag den 17/8-15

Vi havde som sagt sovet hos Daniella, så om morgenen stod vi op og så Netflix sammen med pigerne. Daniella og hendes mand tog på arbejde tidligt så Daniella’s mor kom ved 9 tiden og lavede morgenmad til os. Klokken 11 blev Izzy og jeg samlet op af Deebie (Leonie og Iris’s værtsmor) og det var meningen vi skulle hente dem fra Volleyball practice, så vi kørte op til Damascus HS og ventede på dem, men da de kom ud fortalte de, at de skulle med nogle af pigerne fra volleyball til noget arrangement, så vi kørte hjem til Deebie og var der i 15 minutter før Nicole hentede os.

Efter Nicole så hentede os kørte vi til Germantown og vi gik ind i et kæmpe grocery store der hedder Giant. Vi gik også i Bath and Bodyworks og så tog vi på Starbucks.

Tirsdag den 18/8-15

Tirsdag kom en af Izzy’s gode veninder Maddie forbi, og vi var sammen med hende et par timer. Hun er rigtig sød og hun kommer til at være Sophermore ligesom mig, så hun kan nok vise mig lidt rundt på skolen.

Onsdag den 19/8-15

Onsdag kørte Nicole og jeg op til min skole og gik hen til der hvor de træner cross country. Vi snakkede med træneren som fortalte, at vi skulle udfylde nogle papirer hos en læge før jeg kunne starte til det, men det havde vi også regnet med. Så vi kørte til en butik der hedder CVS, hvor man også kunne gå til lægen, og der blev jeg målt og vejet og fik udfyldt alle papirerne – og der var virkelig mange! Om aftenen skulle vi ud og spise sammen med Nicole’s far og stedmor og det var rigtig hyggeligt.

Torsdag den 19/8-15

Puha jeg skulle op tidligt torsdag morgen, for jeg skulle til cross country træning klokken 8. Det var virkelig hårdt til træningen, mange af dem har gået til cross country eller track and field i 2-3 år så de løber rimelig hurtigt! Træningen var rigtig til 10.30, men jeg blev nød til at gå kvart i 10, fordi Nicole og jeg skulle til Rockville og få mig signet up til the Montgomery county school system. Her var der også hundredevis (de virkede det ihvertfald som om) af papirer som skulle udfyldes og afleveres, og jeg skulle have taget en Tuberkulose test igen, fordi den fra Danmark åbenbart ikke gælder. Efter det var overstået spiste Nicole og jeg frokost på en café og derefter skulle vi igen hen til min High School. Det var nemlig tid til at få lavet mit skema. Så vi kom ind på skolen og skulle igen udfylde en masse papirer, og så mødte vi min guidance counselor og fik lavet mit skema.

Mit skema lige nu:

1 st period: US history
2nd: Consumer math
3rd: Photography
4th: English 9
5th: Health
6th: Algebra 2
7th: Spanish 1

Efter vi havde fikset mit skema skulle Harald, Nicole’s mor og jeg ud og handle, så vi kunne få noget som jeg kan lide. For Izzy spiser ikke grøntsager og heller ikke særlig meget frugt, så det blev vi nød til at købe til mig. Og vi fik ihvertfald handlet stort ind.

Jeg ved godt, at det kan være meget forvirrende i mine indlæg med alle de nye navne der er – det er det virkelig også for mig. Jeg møder konstant nye mennesker og det er svært at huske hvad alle hedder, men jeg vil prøve at give jer et overview over de mennesker jeg har mødt og kommer til at bruge meget tid sammen med!Jeg kommer også til at opdatere dette indlæg løbende som jeg møder nye mennesker, så det er nemmere for jer.

Nicole – min værtsmor
Harald – min værtsfar
Izzy (Isabelle) – min værtsøster
Spyro – Nicole’s far
Amber(tror jeg nok..) – Nicole’s stepmor
Nana – Nicole’s mor

Daniella Zeppos – IEC
Alex Zeppos – Daniella’s mand
Arianna, Diana og Alexandria – Daniella og Alex’s døtre
Leonie – tysk udvekslingsstudent
Iris – hollandsk udvekslingsstudent
Tong – thailandsk udvekslingsstudent
Tobias – tysk udvekslingsstudent
Jarle – norsk udvekslingsstudent
Deebie – Leonie og Iris værtsmor
Daniella – Tong’s værtsmor

Maddie – Izzy’s veninde
Emily – fra cross country
Aleysia – fra cross country
Ali – fra cross country
Theresa – fra cross country
Jordan – fra cross country

Dyr:

Cesar og Goldie – vores hunde
Freedom, Pegasus, Luci, Elektra og Copper – vores heste
Maple – æsel
Buttercup og Jerry – geder

Så er det blevet tid til billeder.. og dem er der ihvertfald rigeligt af! De her er allesammen taget da vi var i New York City – Enjoy!

Hej igen allesammen, her kommer der lidt om hvad vi lavede de forskellige dage på vores velkomstdage og det bliver nok rimelig langt, men jeg håber i vil læse det alligevel.

Til at starte ud med – vi boede på et universitet der hedder Hofstra University, som ligger på Long Island. Vi fik alle uddelt navneskilte og værelsesnøgler lige så snart vi ankom. Der var to forskellige bygninger man kunne bo i: Vanderpoel og Estabrook. Jeg boede i Vanderpoel på tiende etage. Og jeg boede sammen med en Thailandsk pige som jeg også fortalte i forrige indlæg.

Torsdag den 13/8-2015

Vi kom sent i seng onsdag, så derfor fik vi lov til at sove “relativt” længe. Vi skulle have morgenmad klokken 9, men jeg vågnede allerede lidt over 5 på grund af jet-lag. Morgenmaden bestod af bagels, vafler, scrambled eggs, nogle pølser af en slags og frugt. Jeg syntes ikke at maden så særlig tillokkende ud så jeg tog bare noget frugt. Efter morgenmaden skulle vi alle samles i et stort auditorium, der fik vi nogle informationer og blev delt ud i mindre grupper. Jeg var i gruppe 15, og heldigvis var jeg sammen med en rigtig sød dansker der hedder Olivia. I grupperne fik vi informationer om blandt andet noget der hedder culture shock og hvordan vi skulle håndtere forskellige situationer i løbet af det her år. Vi skulle også lave alle mulige aktiviteter, men kan ikke rigtig huske så mange af dem lige nu. Klokken 12 skulle vi så have frokost. Til frokost var der noget kylling, nogle grøntsager, pasta, ris, pasta salat, lasagne, frugt og nogle ting jeg ikke kan huske. Jeg fik noget kylling og nogle grøntsager, for det andet så ulækkert ud. Efter frokost fik vi lidt alene tid, så jeg gik op på mit værelse og var sammen med Olivia. En time senere skulle vi mødes med vores gruppe igen til nogle nye aktiviteter og informationer.

På et tidspunkt låste jeg mig selv ude af mit værelse og jeg kunne ikke huske hvad min room-mate hedder eller hvilken gruppe hun var i. Men med hjælp fra min gruppeleder fandt vi hende det tog dog en del tid at finde hende og komme op på mit værelse for at få min nøgle igen, men det lykkedes!

Klokken 18 var der aftensmad – lidt ligesom frokosten, så der spiste jeg også bare frugt og grøntsager. Og efter aftensmaden skulle vi til candlelight night (questions and answers til forhenværende udvekslingsstudenter). Vi havde nemlig stillet nogle spørgsmål til dem tidligere på dagen som de så skulle besvare. Vi skulle sidde der i to timer og jeg sad sammen med Olivia og Nina og vi var lige ved at falde i søvn tilsidst. Endelig fik vi så fri og måtte gå op på vores værelser, jeg tog et bad og gik på hovedet i seng fordi jeg var så træt og vi skulle rigtig tidligt op næste morgen.

Fredag den 14/8-2015

Fredag morgen skulle vi spise morgenmad klokken 6, fordi vi skulle med en bus klokken 7 til New York City!! Olivia, Nina og jeg fulgtes ned til morgenmad og spiste sammen, men Nina er ikke i vores gruppe så hun skulle med en anden bus end os, så det var ret ærgerligt. Klokken lidt over 7 gik vi ud til parkeringspladserne, og de busser vi skulle køre med var de klassiske gule amerikanske skolebusser!! Det var ret sjovt at vi skulle køre med dem, men behagelige at sidde i var de godt nok ikke. Vi kørte i to timer for at komme til NYC. Der er virkelig anderledes i New York end i nogle andre byer jeg har været i, og bygningerne er kæmpe store! Jeg har taget virkelig mange billeder, men de kommer seperat i næste indlæg.

I NYC gik vi rundt tre grupper samlet og var på sightseeing. Vi så Times Square, Grand Central Station, Rockerfella Plaza, Empire State Building, Broadway, Fifth Avenue og hel masse mere som jeg ikke ved hvad hedder.  Vi fik næsten ikke shoppet, fordi vi ikke havde særlig meget tid. Vi fik en lille time til at shoppe da vi var på Times square, og der fik jeg købt to par bukser i American Eagle, og det var også det eneste jeg fik købt på turen. Olivia og jeg gik sammen og vi nåede at være American Eagle, Forever 21, MAC og en eller anden Polo forretning. Senere da vi var nede ved Rockerfella Plaza fik vi tre kvarter til at shoppe i, så der gik vi i Topshop, Sephora, H&M og Michael Kors, men vi fandt ikke noget fordi vi skulle skynde os så meget. Efter 10 kilometers gang, klokken 14, skulle så med bussen hjem igen, og det tog simpelthen så lang tid at komme ud af byen på grund af trafikken. Det tog os en time bare at komme ud af byen og derefter to timer hjem, så vi var rimelig smadret da vi kom hjem. Da vi kom hjem gik vi alle i bad, for det havde været virkelig varmt i New York – omkring 30 grader, så vi trængte nok lidt. Derefter skulle vi pakke vores ting og ned at spise aftensmad. Efter aftensmaden hentede vi vores kufferter og vi skulle alle tjekkes ud, aflevere vores nøgle og have at vide hvilken bus vi skulle med i løbet af næste morgen. Og på trods af, at jeg først skulle flyve fra Newark Airport 8.30 skulle jeg allerede afsted med bus fra Hofstra 2.30… Puha.

Efter vi havde fået information om busser og afgangstider skulle vi til EF danse night! Kantinen blev ryddet og der kom musik og lys. Det var faktisk ret sjovt men varede måske lidt for længe oven på den tur til New York. Det sluttede klokken 11 og vi blev alle samlet i nogle koldeeee venteværelser, hvor vi skulle vente på vores bus. Olivia skulle med en bus klokken 3, og Nina klokken 2.30 (bare ikke med den samme som mig) så vi sad sammen på det iskolde gulv og ventede. Vi sad også sammen med to andre danskere som skulle afsted klokken 3. Jeg tror at vi alle lagde os på gulvet og faldt i søvn da klokken var lidt over 1, men det var svært at sove med alle de mennesker og det ikke så bløde betongulv.

Da det endelig blev tid sagde jeg farvel til de søde danske piger og hoppede afsted mod bussen lastet med al min bagage. I bussen snakkede jeg lidt med en hollandsk pige, men vi faldt begge i søvn hurtigt. Det tog lidt under to timer at køre til Newark Airport. Da vi ankom tjekkede vi vores baggage ind, gik gennem security og fandt hver især vores gates. Der var faktisk fire andre udover mig der skulle flyve til Baltimore lufthavn. En pige fra Norge, en dreng fra Holland og to piger som jeg ikke ved hvor kom fra, for dem snakkede vi ikke med. Vi ventede ved vores gate i fire timer og kunne så endelig få lov at boarde!! Så var der kun 45 minutter med flyet til jeg kunne se min værtsfamilie! Flyet var meget lille og larmede rigtig meget, så det var godt turen ikke var så lang, og så sov jeg det meste af den alligevel så det var okay. Da vi landede skyndte vi os ud af flyet, og jeg blev mødt af min værtsfar, min værtssøster, min IEC og hendes tre døtre, og to andre udvekslingsstudenter fra min gruppe! Det var så godt endeligt at være fremme!

Jeg er rigtig ked af, at der ikke er kommet et opslag op noget før, men jeg har kun haft net på min mobil indtil i dag, og det ville være så besværligt at skrive så lange indlæg på mobilen. I har ihvertfald været meget tålmodige så jeg håber, at I vil læse med nu.

Onsdag den 12/8-2015

Onsdag morgen stod jeg op i rimelig god tid, klokken 9, vi skulle nemlig køre hjemmefra lidt i 12, fordi vi skulle være i lufthavnen ved 13-tiden. Min familie og jeg spiste lidt morgenmad sammen, og jeg pakkede de sidste ting der nu skulle pakkes. Da vi skulle til at køre skulle jeg lige på farvel runde og sige farvel til alle vores dyr. Vi kørte omkring en time ind til Kastrup lufthavn og fandt Terminal 2, hvor vi skulle mødes med alle de andre EF elever jeg skulle flyve sammen med. Da vi alle var samlet skulle vi hen og tjekke vores bagage ind, og jeg var meget spændt på hvad min kuffert vejede. Heldigvis vejede den kun 20,3 kg og den måtte veje 23 kg så det var virkelig dejligt! Efter vi havde tjekket vores bagage ind var det tid til at sige farvel til min familie, snøft snøft. Jeg græd dog ikke, men jeg var virkelig tæt på! Det var så svært at lade være med at give sig til at tudbrøle, men jeg klarede den, og gik op ad rulletrappen mod security check in.
Der var en dame fra EF der hed Katrine som forklarede os om, hvad der ville komme til at ske videre hen, for vi skulle selv flyve til London og videre til New York, os 12 danske og 2 svenske udvekslingsstudenter. Vi kom så igennem security, og hvor er det dog bare besværligt! Af med smykker og bælte, ud af tasken med computer, jakke i en kurv, flydende makeupprodukter i en gennemsigtig pose og væsker op ad tasken. Her blev jeg nød til at smide nogle af mine ting ud fordi de var over 100 ml, øv øv. Derefter skulle vi så bare vente på at vores gate blev åbnet så vi kunne komme til at boarde. I mens gik vi rundt og kiggede lidt på butikker og snakkede, og jeg gik sammen med en rigtig sød pige der hedder Nina. Så satte vi os alle 14 ind på Joe and the Juice og der var nogle der købte noget at spise. Da klokken blev 15.30 gik vi ned mod vores gate og satte os og ventede der indtil vi kunne boarde. Der gik dog lidt længere tid da vores fly var en halv time forsinket. Jeg tror vi fløj da klokken blev 17.10 og så fløj vi ellers i 2 timer mod Heathrow Airport. Det føltes virkelig som hundrede år. På grund af at vores fly havde været forsinket var der nu heldigvis kun 1 time og 30 minutter til vi skulle ombord på det næste fly. Mens vi ventede fik jeg spist noget frokost/aftensmad og jeg gik ind og købte et blad som jeg kunne læse i flyet mod New York. Vi mødte også de EF udvekslingsstudenter der kom fra Tyskland, Sweiz og Italien som også skulle flyve videre sammen med os. Vi kom relativt hurtigt ombord på flyet, tilgengæld var der nogle udvekslingsstudenter fra AFS der blev ved med at gå ombord på flyet så vi kom først igang med at flyve 20.40. Flyet var kæmpe stort og der var skærme så vi kunne se fjernsyn. Vi fik også udleveret et tæppe og en pude fordi vi skulle flyve så længe. Jeg nåede at se én film mens vi fløj – Insurgent, for efter den faldt jeg i søvn. Det var simpelthen så koldt ombord på det fly, så selvom jeg sad pakket ind i mit tæppe frøs jeg virkelig meget. Jeg sov en del ombord på flyet, men jeg sov godt nok ringe. Vi fik udleveret noget at spise og drikke, og en seddel som vi skulle udfylde til når vi skulle igennem immigration.

Efter 8 timer landede vi endelig i JFK lufthavn. Klokken hjemme i Danmark var der 4.45, men her var det altså 22.45. Der var rigtig mange mennesker der skulle igennem immigration, og en af pigerne fra EF, Emilia og jeg blev placeret i den kø der gik aller langsomst! Manden begyndte pludselig at gå da jeg stod og skulle have taget fingeraftryk, så det tog rimelig lang tid, plus han var så langsom til at stemple tingene og kigge på ens visa. Men igennem kom vi og vi fik vores bagage. Nu manglede vi kun det sidste, vi skulle fortælle, hvis vi havde madvarer med ind i landet, og jeg sagde jeg havde slik med til min værtsfamilie og en rugbrødsblanding, manden han var rigtig sød, smilede bare og sagde, at det var helt fint, og så kom jeg igennem der hurtigt. Ude på den anden side ventede tre af EF’s ansatte på os, og da vi alle var samlet skulle vi med bus ud til Hofstra University, hvor vi skulle bo i løbet af velkomstdagene. Det tog nok en halv time at køre der til og på vejen så vi alle mulige butikker, caféer og restauranter (fast food godt nok, men altså..). Vi så en del Donkin Donut’s, Target, walgreens og mange andre også. Da vi ankom til universitetet skulle vi have en t-shirt, en nøgle til vores værelse og så kunne man vælge at tage en sandwich, men natmad lokkede ikke rigtig syntes jeg. Nå men jeg blev så vist derhen, hvor jeg skulle sove og jeg kom ind på mit værelse. Jeg skulle bo sammen med en Thailandsk pige som var ankommet lidt tidligere på dagen. Jeg skyndte mig at gøre mig sengeklar og sprang så på hovedet i seng. Der var aircondition på vores værelse og det føltes virkelig som om det var -10 grader og jeg anede virkelig ikke hvordan man slukkede for den, så jeg blev bare ved med at pakke mig ind i tykke trøjer og hyggesokker. Fandt dog ud af hvordan man slukkede den næste dag, så næste gang vi skulle sove var det ikke i en fryser!

Hej allesammen, jeg tænkte jeg lige ville lave en liste over hvad jeg pakkede til min tur, så hvis der er nogle kommende udvekslingsstudenter der læser med, kan de få lidt inspiration til, hvad de skal pakke. Jeg havde for noget tid siden købt en ny kuffert, hvor der kan være 111 liter i, så plads havde jeg ihvertfald massere af! Ved siden af, som carry-on havde jeg en EF taske som vi fik udleveret da vi var på preparation weekend og min fjallräven rygsæk.

Hvad jeg havde i min kuffert:

3 par lange bukser

3 par shorts 10 bluser/toppe

3 trøjer

Undertøj til to uger

Sokker til to uger

Træningstøj

2 sæt nattøj

Bikini

Toiletsager –

Shampoo

Balsam

Showergel

Creme (Rejsestørrelser)

Hårbørste og elastikker

Tandbørste og tandpasta

Hårspray

Gaver til min værtsfamilie – hvilket fyldte stort set halvdelen af min kuffert.. Rugbrødsblandinger, hihi

I min EF Bag:

Pas og Visum (DS-2019 formular)

En engelsk bog til flyveturen

Et ekstra sæt tøj, in case anything gets lost.

Makeuppung

I min Fjallräven bag:

Vigtige dokumenter, såsom adresse på værtsfamilie, IEC og telefonnumre på dem.

EF lets go håndbog

Computer og oplader

Kamera og oplader

2 adaptere

Pung og penge

Hørertelefoner

Jeg havde faktisk også en tørshampoo og en hårspray min håndbagage, men da de var over 100 ml, måtte jeg ikke have dem med, og jeg blev nød til at smide dem ud.. godt gået Yazmin!

Klokken er nu ved at være 24 – dagen før jeg skal rejse.. Men inden jeg tager afsted ville jeg gerne lige opdatere om, hvad der har foregået i løbet af den seneste uges tid. Mine hverdage i sidste uge var rimelig proppet, jeg skulle på arbejde hver dag klokken 6.30 om morgenen, så det var rimelig hårdt, dog fik jeg fri lidt over 12 så det var ikke de længste dage alligevel. I fredags da jeg fik fri fra arbejde kom min bedste veninde Lina forbi og vi tog afsted til byfest om aftenen, hvilket ikke var voldsomt sjovt i starten, da der ikke rigtig var nogle vi kendte på det tidspunkt. Senere kom der så nogle fra vores årgang og vi fik snakket med dem og jeg fik sagt ordentligt farvel til dem da vi tog hjem, for dem kommer jeg jo ikke til at se igen inden jeg rejser, desværre. Klokken var ikke voldsomt mange, da vi besluttede os for at tage hjem, men det var helt fint, for vi var på cykel og det var allerede mørkt. Lina skulle sove hos mig fordi hun skulle hjælpe med at gøre klar til sommerfest(afskedsfest for mig) dagen efter. Vi fik gæster klokken 13 og vi blev en hel del! Der var en hel masse fra min familie og nogle af mine forældres venner, og så mine tre bedste veninder som kom til festen. Det var rigtig hyggeligt, og det var dejligt at få sagt farvel til dem allesammen. Jeg fik også noget af en overraskelse, fordi mange af dem var så søde at give mig gaver med (i form af $, hihi) som jeg blev rigtig glad for. Det var en slags før fødselsdagsgaver, for jeg har jo fødselsdag om en måned og jeg er jo ikke rigtig hjemme til den tid. Jeg fik også en rigtig fin halskæde og et armbånd af mine veninder som jeg er virkelig glad for!

Søndag var en rigtig hyggedag for mig, jeg fik ikke lavet alverdens ting og sager, udover at være hjemme og så fik vi nogle gæster om aftenen. Mandag var det tidligt op og gøre mig klar for jeg skulle ind til lægen og have min sidste Hepatitis A og B vacciner. Efter lægen var jeg så et smut hos tandlægen, så det også var klaret inden jeg tager afsted. Fordi tandlægen ligger på min gamle skole var jeg også lige et smut forbi, for at sige farvel til mine to gamle klasselærere. Så skulle jeg med bussen ind til Frederikssund og hente min bedste veninde fra sin første dag på gymnasiet for vi skulle nemlig have vores sidste veninde dag. Vi tog på café og spiste en super lækker frokost og så tog vi hen til en guldsmed og købte en gave til min værtssøster Izzy. Vi nåede også lige at kigge lidt på butikker inden vi så tog bussen hjemad.

Og i dag har jeg så brugt hele dagen på at pakke, finde papirer, rydde op og smide ud. Og jeg skal lige love for, at det at pakke ikke er så let endda. Jeg håber jeg har pakket alt hvad jeg skal bruge, og at min kuffert vejer mindre end 23 kg. Vi har endnu ikke vejet den, det bliver i morgen inden jeg tager afsted, og den har bare ikke at veje mere end den må! Jeg har også to håndbagager – Min fjallräven rygsæk og en EF taske som vi har fået udleveret. Jeg tror jeg laver en liste over de ting jeg har pakket, hvis der nu er en anden udvekslingsstudent der sidder og ingen idé har om hvad de skal have med sig. Det er altså også rimelig svært, pak lige en kuffert til at være væk i 10 måneder. Efter jeg havde pakket tog jeg så på rundtur til mine tre bedste veninder for at sige farvel. Jeg tror det var noget af det hårdeste at skulle sige farvel til dem og det var bestemt heller ikke uden tårer. Jeg kommer virkelig til at savne dem, men jeg håber de får det skønneste år på gymnasiet.

Det er lidt vildt at tænke på, at næste gang jeg skriver her vil det være henne fra USA. Ihvertfald må I alle have det fantastisk så længe!

Knus

I dag er der præcis en uge tilbage til, at jeg sidder i flyet på vej mod velkomst dagene i New York. Det er virkelig ikke gået op for mig endnu, at jeg skal tilbringe de næste 10 måneder i USA. Jeg har fået købt mig en dejlig stor kuffert, der kan rumme lige over 110 liter, så der er god plads til lidt shopping. Så har vi også fået købt to adaptere, så jeg kan bruge min telefon og computer i USA, og andet der nu engang skal oplades. Jeg regner med at gå igang med at pakke på lørdag så har jeg nemlig rimelig god tid, men hvis jeg kender mig ret, så vil jeg alligvel komme til at pakke det meste i sidste øjeblik.. Indtil videre har jeg dog skrevet en liste over hvilke ting jeg skal have med så jeg har lidt at gå efter, hvis jeg nu går i stå. Jeg har faktisk også, i dag, fået min rejseinformation, altså information om hvilke tidspunkter jeg skal flyve og hvor vi skal mellemlande. Jeg skal afsted på tirsdag fra Kastrup lufthavn med et fly klokken 16.30 mod Heathrow airport i London, hvor vi vil lande 17.30 (Engelsk tid). Der skal vi så vente i 2 og en halv time før vi skal med et fly mod JFK airport i New York, hvor vi så lander 22.45 (Amerikansk tid). Det er dejligt endelig at vide, hvilke tidspunkter jeg skal flyve på, så må vi bare se om det nu også holder, for der er garanteret forsinkelser, men jeg håber på det bedste!

I løbet af de sidste par uger og også den her, har jeg været rigtig meget på arbejde og ellers været en hel del sammen med mine venner og veninder for at få sagt farvel til dem og også ønske dem held og lykke, for de skal jo også ud på nye eventyr efter sommerferien, det er jo ikke kun mig der kaster mig ud i noget nyt. Jeg skal bare lidt længere væk.. På lørdag holder jeg afskedsfest for min familie og tre af mine bedste veninder. Så kan jeg have en dejlig dag sammen med dem alle, samt få sagt ordentligt farvel.

I må alle have en vidunderlig slutning på sommerferien, og hvis jeg ikke når at sige farvel til alle mine venner der læser med, held og lykke!

Knus

Woaaw.. Det er så mærkeligt, at jeg officielt er gået ud af folkeskolen. Jeg fik afsluttet alle mine eksaminer, hvilket var så dejligt! Jeg var til Translokation onsdag den 24. juni. Der fik jeg mit afgangsbevis, som jeg var virkelig spændt på at få, så kunne jeg endelig se hvilke karakterer jeg havde fået. Og jeg kunne seriøst ikke være mere glad, jeg fik 12 i alle prøverne undtagen fysik, hvor jeg fik 10, så det var bare helt perfekt!

Til Translokationen skulle vi alle møde op 17.30 til spisning med vores forældre. Lærerne holdt taler for os imens vi spiste og sang en sang for os, det var virkelig sødt! Da klokken blev 19 kom vi så til det officielle, hvor vores inspektør skulle holde en tale, vi skulle synge 2 sange fælles, og selvfølgelig have udleveret vores afgangsbeviser. Da vi havde fået udleveret dem, blev der drukket champagne og hyggesnakket med alle. Lidt senere tog vi så til afslutningsfest hos min bedsteveninde. Alle hyggede sig, ingen blev uvenner og vi havde det alt i alt bare rigtig sjovt allesammen sammen. Det bliver helt forfærdeligt ikke at skulle se mine skønne venner hver dag.

Nu har jeg så haft sommerferie i et lille stykke tid, dog har det ikke helt føltes sådan da jeg har været på arbejde stort set alle dage, for at spare ekstra penge sammen til mit år. Jeg har fået skrevet en hel del med min værtsmor og værtsfar, og de virker simpelthen så søde. Jeg skal højst sandsynligt rejse afsted mod USA den 12. august, men det skal vi lige aftale færdigt med dem fra EF’s kontor. Når vi (udvekslingstudenterne fra EF) rejser kan man vælge at komme på en camp der varer i 10 dage i New York, eller man kan bare vælge at komme på en velkomstcamp der varer i 2 dage også i New York. Jeg har bare valgt at tage på velkomstcamp fordi jeg gerne vil møde min værtsfamilie så hurtigt som muligt. De her 2 dage får man så nogle informationer om USA, hvordan man skal opføre sig, hvis man ikke lige ved det. Så får vi også lov til at gå på sightseeing og shoppe sammen i grupper. Min værtsmor foreslog også at hun kunne tage til New York så vi kunne gå på sightseeing sammen, så det vil jeg lige høre EF om kan lade sig gøre, for det ville være helt fantastisk.

Så er det endelig klaret! Jeg var inde på den amerikansk ambassade i København sidste tirsdag. Jeg var ret nervøs for jeg havde ingen idé om, hvad jeg skulle gøre når jeg kom ind på ambassaden. Jeg havde læst lidt om hvad der kom til at ske når man var derinde, men var stadig et temmelig stort spørgsmål. Min far og jeg kørte ind mod ambassaden og vi blev nød til at køre lidt rundt omkring i området for vi havde svært ved at finde et sted vi  kunne holde. Men vi fandt et sted og gik en lang tur mod ambassaden. Da vi endelig kom til bygningen stod der to rigtig flinke vagter udenfor. Den ene skulle se mit pas og krydse mig af på en liste, og den anden lukkede mig ind i bygningen. Da jeg kom en var der endnu én flink vagt, han bad mig om at lægge min telefon og alt andet elektronik jeg nu havde på mig i en beholder og så kørte han tingene igennem en scanner og lagde det i et rum, så jeg kunne få det når jeg havde været inde. Så gik jeg selv igennem en scanner og ind i venterummet. Jeg trak et nummer og satte mig ned. Længe ventetid var der dog ikke, jeg tror kun der gik fem minutter før jeg blev kaldt op til den første skranke. Her skulle jeg aflevere mine dokumenter, pas og have taget fingeraftryk. Derefter skulle jeg igen sætte mig ned og vente på igen at blive kaldt op. Der gik kun omkring fem minutter igen og jeg blev kaldt op til en anden skranke, hvor der sad en rigtig rar amerikaner, han spurgte mig om nogle få ting, såsom hvilken stat jeg skulle bo i, hvilken by og hvilken skole jeg skulle gå på. Da han havde spurgt om disse ting, sagde han, at jeg nu havde fået visa/visum og jeg ville få tilsendt mit pas og mine papirer i løbet af næste uge. Så i næste uge skal jeg op på posthuset og hente mine ting.

Jeg synes det har været rigtig svært med Visa og alle de papirer man skal have styr på, så det er rigtig rart, at det nu er overstået.

Jeg vil lige fortælle lidt om EF og deres preparation weekend, hvilket jeg var med til for et par uger siden, den 30-31. maj. EF afholder en preparation weekend hvert år for unge der skal være udvekslingsstudenter. Det er obligatorisk, det vil sige, at man skal komme til mødet.

Jeg skulle til det her arrangement dagen efter min sidste skoledag, så humøret var ikke på sit aller højeste. Mødet startede klokken 13, men vi skulle være i en stor hal i Svendborg ved 12-tiden, da man skulle tjekke ind og aflevere sine tasker inden mødet startede. Vi kørte hjemmefra ved 10-tiden fordi, det tager lidt over to timer at køre til Svendborg fra Nordsjælland, hvor jeg bor. Da vi ankom fik man en nøgle til det værelse man skulle bo på og et navne skilt. Vi fik også en sandwich og noget at drikke, og så skulle vi ellers sidde et par timer, forældre og kommende udvekslingsstudenter og høre hvad EF- folkene og Ambassadørerne havde at sige. Efter de havde fortalt hvad der skulle fortælles skulle forældrene blive siddende og vi andre skulle hen på Svendborg Danhostel og indlogeres. Man blev inddelt i forskellige hold som man skulle være sammen med resten af weekenden, og jeg kom på grønt hold. Jeg skulle bo på værelse med tre andre piger, det var lidt mærkeligt i starten fordi vi overhovedet ikke kendte hinanden, men det blev hyggeligt nok efter lidt tid. Vi skulle, i vores hold lave forskellige aktiviteter og tale om hvilke forventninger vi havde til vores ophold. Vi skulle også skrive et brev til os selv, hvilket vi får tilsendt en måned eller to efter vi er kommet hjem fra USA. Vi måtte selv bestemme, hvad vi skrev i brevet bare det havde noget at gøre med vores udveksling. Vi havde også nogle konkurrencer på tværs af holdene, blandt andet en quiz. Desværre vandt vores hold ikke.. Der var to amerikanere der arbejder for EF som skulle lære os en dans, og selvom alle var rimelig tilbageholdende i starten fik vi da allesammen danset. Efter dansen skulle vi alle tilbage til vores hold, hvor vi skulle snakke, og så skulle vi i seng.

Søndag morgen skulle vi op og spise morgenmad klokken 8. Derefter skulle vi igen ud i grupperne og lave nogle forskellige aktiviteter. Vi skulle også hen i en lille hal allesammen,  og der kunne vi stille spørgsmål til nogle der lige har været udvekslingsstudenter i USA. Det er dem der bliver kaldt for EF Ambassaders. Vi var færdige klokken 13 og så var det ellers hjemad, og der var også lige et stykke vej.

I dag fik jeg en besked om, at min værtsfamilie nu var fundet. Jeg gik straks ind på my ef’s hjemmeside (man får en bruger tildelt på den side, når man skal være udvekslingsstudent). Der stod der så en hel masse oplysninger om min værtsfamilie! Det viser sig, at jeg ikke skal bo sammen med den tyske udvekslingsstudent alligevel, og heller ikke i byen Clarksburg. Jeg skal bo i en lille by, med omkring 5000 indbyggere, der hedder Poolesville og jeg skal gå på Poolesville High School.

Jeg skal bo på en gård hos min værtsmor Nicole, min værtsfar Harald og deres datter på 13 år, Izzy (Isabelle). De har heste, 2 geder, et baby æsel og så har de to hunde. Nicole er frivillig brandmand og er rigtig glad for ridning. Harald er arkitekt og underviser også i spinning. De bor lige ved siden af en camp hvor man kan hike, sejle i kano og kajak, klatre i reb og ride.

 Jeg kan slet ikke vente med at tage afsted nu, de lyder helt fantastiske! Jeg er virkelig glad for, at de har en datter som jeg kan snakke med, og de skriver, at hun ikke kan vente til at have en “ny storesøster”, hvilket jeg er så spændt på.

Puha, jeg havde sidste skoledag i fredags. Det er godt nok underligt at tænke på, at min tid i folkeskolen nu er slut. Jeg kommer til at savne alle fra min årgang, de er virkelig nogle fantastiske mennesker, og det er så mærkeligt ikke at skulle gå i skole sammen med dem mere.

Vores dag startede med, at vi mødtes 7.30 hjemme hos en fra min klasse for at spise morgenmad inden vi skulle op på skolen. Da klokken var omkring 8.30 gik vi op mod skolen, skrålende, i vores fine kostumer. Så mødtes vi med min parallelklasse og begyndte at kaste karameller ind i klasserne. Vi konkurrerede om, hvem der kunne råbe højest og vores klasse (9.a) råbte selvfølgelig 9.a og den anden klasse råbte 9.b. Ved 10 tiden skulle vi lave show nede i gymnastiksalen foran hele skolen. Det gik ikke helt som forventet, da vi brugte MEGET mere tid, end det var meningen. Efter showet var der vandkamp, hvor alle der havde lyst, kunne være med. Jeg har slet ikke tal på, hvor mange gange jeg blev smidt ned i vandbaljerne, men det var virkelig sjovt. Da vandkampen sluttede gik vi ind for at klæde om og hele årgangen gik på pizzaria og spiste frokost dér. Der fik vi lige hyggesnakket inden turen gik hjemad for at slappe af, inden vi skulle til fest.

Lina og jeg

Sammen med 5 af mine skønne veninder gjorde jeg mig klar til festen. Vi skulle være der kl 18 for at spise aftensmad sammen og ellers skulle vi bare feste igennem. Det var en fantastisk dag og aften, men da vi skulle til at hjem ad blev der selvfølgelig sat en sørgelig sang på.. helt ærligt. Flere begyndte at græde, og jeg, som havde sagt til mig selv, at jeg ikke ville græde, gjorde det selvfølgelig også. Jeg kommer til at savne dem alle så meget.

Monica og jeg, Lina, Emma, Anna og Katja

Min skønne årgang

Hej allesammen. Min far og jeg har nu ansøgt om visa/visum til USA, hvilket er noget af en proces. Det tog os omkring to timer at udfylde ansøgningen på nettet. Det var nogle svære ting vi skulle svare på, og rigtig meget. Efter vi havde udfyldt alle de papirer vi nu skulle, bookede vi en aftale til et interview inde på den amerikanske ambassade i København. Jeg skal derind tirsdag den 16. juni ved halv ti tiden. Når jeg skal ind på ambassaden, må jeg ikke have nogle elektroniske ting med ind, og min far må heller ikke komme med ind, ikke engang med ind i bygningen.

Jeg har sidste skoledag den 29. maj – om 9 DAGE! Det er lidt vildt at tænke på, at jeg nu har haft 10 års skolegang og bare mangler at afslutte med mine eksaminer. Jeg når dog stort set ikke at have noget læseferie, før vi skal op til vores første eksamen, tirsdag den 2. juni.

Jeg synes, at vi har været ret uheldige min klasse, med hvilke fag vi har trukket til eksaminerne. Vi skal op i mundtlig matematik, historie og så selvfølgelig de obligatoriske mundtlige eksaminer – engelsk, dansk og fysik. Vi var i uge 19 oppe til de skriftlige prøver, og det følte jeg egentlig gik meget godt (7-9-13), jeg prøvede bare at sige til mig selv, at det bare var lige som en terminsprøve, og så faldt jeg lidt til ro. Jeg er også blevet meget bedre til at styre min nervøsitet, i forhold til de første af vores terminsprøver, der måtte jeg side inde til ekstra tid, fordi jeg blev så nervøs.

Min klasse og årgang er pt. i gang med at få stablet et show på benene, som vi skal opføre den sidste skoledag. Vi er endnu ikke kommet voldsomt langt på trods af, at der er 9 dage tilbage. Jeg har fundet et kostume jeg skal have på som jeg synes er ret godt, jeg skal være rødhætte. Kjolen er dog en smule kort, så jeg overvejer at tage et par korte cykelshorts indenunder.

Som sagt skal jeg til USA om ca. 3 måneder, det er helt vildt at tænke på! Men inden da er der en masse forberedelser der skal gøres, papirer der skal udfyldes og en masse andet der skal være styr på. Jeg skal rejse med en organisation der hedder EF (hvilket står for Education First). Jeg har været inde på deres kontor i København et par gange og talt med en rigtig sød dame derinde som forklarede en masse om mit ophold, og en anden gang hjalp mig, da jeg skulle have foretaget en ELTIS – sprogtest. Jeg havde lidt frygtet sprogtesten, men jeg synes faktisk, at det gik rigtig godt. Jeg tror mest jeg var nervøs, fordi jeg lige inden havde været til skriftlig matematik eksamen.

Jeg skal dagen efter min sidste skoledag tidligt op, (suk). Vi (mine forældre og jeg) skal til noget workshop/preparation weekend, den 30-31. maj i Svendborg på Fyn, og da jeg bor på Nordsjælland er der et godt stykke vej dertil. Men jeg er sikker på, at det nok skal blive rigtig hyggeligt og spændende. Der kommer jeg til at møde en hel masse fra unge fra EF der lige som mig skal være udvekslingsstudenter efter sommerferien. Efter hvad jeg har hørt skal vi høre nogle tidligere udvekslingsstudenter fortælle om Deres ophold og ting som er en god idé for os at vide. Derefter skal vi så lave nogle forskellige aktiviteter. Lørdag aften er det så meningen at ens forældre skal tage hjem (i mit tilfælde tager de på hotel i stedet, da der er langt hjem) og så skal vi unge ellers sove der. Om søndagen tror jeg også vi skal høre nogle tale og så lave nogle aktiviteter, men jeg er ikke helt sikker. Jeg glæder mig rigtig meget til at tale med nogle der skal opleve det samme som jeg.

SIDST MEN IKKE MINDST! Jeg fik for 4 uger siden et opkald fra EF, hvor jeg fik at vide, at jeg indtil videre skal bo hos noget der er kaldet en “arrival family”, altså en velkomst familie. Det er ikke sikkert jeg skal blive boende der, men det ved de ikke endnu. Derudover fik jeg også at vide at jeg er blevet placeret i et “dobbelt placement”, det betyder, at jeg skal bo sammen med en anden pige som er en udvekslingsstudent fra Tyskland. Vi skal bo i en by der hedder Clarksburg i staten Maryland, og gå på Clarksburg High School. Dog er den her High School meget striks og vil gerne have endnu flere papirer end dem  jeg allerede har udfyldt til EF. Så min skole og jeg har lige pludselig fået ekstra travlt så vi også kan få sendt disse papirer afsted.

Da jeg fik at vide at jeg skulle bo i staten Maryland vidste jeg overhovedet ikke noget om den, men jeg gik straks igang med at søge på det og fandt ud af nogle forskellige ting og sager. Det eneste jeg vidste i forvejen var, at det ligger ved øst-kysten og er en meget lille stat. Men jeg fandt ud af, at halvdelen af USA’s hovedstad Washington D.C ligger i Maryland (den anden halvdel ligger i staten Virginia). Og det er kun 50 minutters kørsel fra Clarksburg – så det er rigtig fedt!

Jeg hedder Yazmin, jeg er lige gået ud af niende klasse, og i stedet for at tage på efterskole, i 10′ ende eller på gymnasiet efter sommerferien, har jeg valgt at tage et år til USA som udvekslingsstudent. Bloggen her er lavet for at min familie og venner kan følge med i, hvad jeg oplever og erfarer mens jeg er i USA. Men alle er selvfølgelig mere end velkomne til at følge med. Hvis i har nogle spørgsmål må i meget gerne skrive til mig, og jeg vil svare så godt jeg kan!

Yazmin